Om Ravvejr.dk

Er du også fascineret af at finde rav ved de danske kyster? På ravvejr.dk hjælper vi dig med daglige ravprognoser, så du kan planlægge din ravjagt bedst muligt.

Hver dag opdateres en 5-dages ravprognose for 50 steder i Danmark, sammen med detaljeret information om hvert sted. Prognosen giver en daglig vurdering af ravsandsynligheden (Lav, Moderat, Høj) samt praktisk vejrdata som vindretning, vindhastighed, bølgehøjde, strømforhold og tidevandstider. Alt dette er nyttigt for den seriøse ravjæger.

Husk, at ravprognosen kun er et skøn baseret på vejrfakta. Havet gemmer altid på overraskelser, og man ved aldrig, hvad der skyller op. Det handler om at komme ud, nyde den friske natur – og måske finde et smukt stykke rav. Som det rammende beskrives på Tirpitz Museums udstilling om Havets Guld:

Først tager manden ravet – så tager ravet manden. Hvis du bare én gang er blevet betaget af havets guld, vil du jagte det magiske materiale resten af dine dage.

Med ønsket om en god ravjagt!

Danni Veng